Orientering, Line Dance

Kære medlemmer i Næstved Senior Motion!

Som bekendt måtte foreningen for nogle år siden tage Line Dance af programmet, idet vores daværende danseinstruktør ønskede at stoppe.

Nu kan Næstved Senior Motion igen tilbyde Line Dance til foreningens medlemmer.

Tirsdage fra kl. 9.30-10.30 i Arena Næstved, Hal 1
Første gang tirsdag den 9. januar 2024

Instruktør er Pia Elin, som har mange års erfaring i undervisning fra rytmisk gymnastik og dans.

Pia har ikke tidligere undervist i Line Dance, men kender trin, kombination i nogle danse.

Line Dance er for alle, undervisningen tager dog udgangspunkt i begynder niveau, både for deltagerne, og underviser😀

Tidligere da Line Dance var på grogrammet var det meget populært og der var stor deltagelse.

Vi håber at du vil være med til igen at sætte dans på programmet i Næstved Senior Motion.

Der er ingen tilmelding eller deltagerbegrænsning, da Hal 1 forventes at kunne rumme alle som ønsker at deltage. Derfor kan du blot møde op og være med til glad dans.

Vel mødt.
Vi glæder os til at se jer til dans om tirsdagen i Arena Næstved, Hal 1, og tidspunktet er mellem kl. 9.30-10.30, og første gang er tirsdag den 9. januar 2024.

Med venlig hilsen
Bent Christensen
Formand