
Kære medlemmer i Næstved Senior Motion!
Bestyrelsen i Næstved Senior Motion ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
I år falder julen nærmest hen over en weekend, idet det alene er 2. juledag som er på en hverdag. Da vi gik på arbejde, blev det vist kaldt en rigtig arbejdsgiver jul.
Det betyder at vi tager hul på sidste halvdel af sæson 2022/2023, mandag den 2. januar 2023, hvor der er svømning, og tænker også at der er stavgang.
Det er ikke alle aktiviteter der går i gang allerede den 2/1-23. Skånegymnastik, Yoga, Gå-gymnastik, Qi Gong og Tai Chi, starter først op igen fra uge 2.
Tak for året 2022 som er ved at rinde ud, og det har igen i år været fantastisk at se så mange seniorer deltage i foreningens forskellige motionstilbud.
Tak for, at I så massivt bakker op omkring Næstved Senior Motion. Vi håber at se jer alle igen, når vi den 2. januar 2023 tager hul på sidste halvdel af efterårs- og vintersæsonen 2022/2023.
Endnu engang rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og din familie og på gensyn
i 2023.
Med venlig hilsen
Bent Christensen
Formand