Ændrede restriktioner

Som bekendt, er der igen kommet restriktioner i forbindelse med Covid-19, og i forhold til større forsamlinger er antal nu ændret fra 200 til 100 personer indendørs.

For Næstved Senior Motion har det betydet, at der til gymnastikken om torsdagen skal fremvises Coronapas, hvilket ikke har givet anledning til problemer, og tak for jeres forståelse herfor. Der er ikke noget krav om brug af mundbind.

Det er alene til gymnastikken om torsdagen vi er mere end 100 personer, og derfor er det kun om torsdagen der skal fremvises et gyldigt Coronapas, medens de øvrige aktiviteter kan fortsætte uændret.

Det er selvfølgelig ikke til at forudse om der kommer yderligere restriktioner, men med de nuværende restriktioner vil vi fortsætte med at tjekke Coronapas til gymnastikken om torsdagen, og iøvrigt opfordre til at vi fortsætter med at tænke os om, og holde fast i alle de gode vaner med håndhygiejne osv., som har været en del af vores hverdag i snart 2 år.

Den nye mutation fra Sydafrika er nu også landet i Danmark, og hvad den kommer til at betyde må tiden vise, men vi holder øje med udviklingen, og vil sørge for den nødvendige orientering til forenningens medlemmer.

Med venlig hilsen
Bent Christensen
Formand